En målrettet indsats giver de bedste resultater

Pressemeddelelse, 17. februar, 2012
PreviaSundhed køber SundUddannelse
PreviaSundhed har købt en af Danmarks førende konsulentvirksomheder indenfor strategisk arbejde med sundhed på arbejdspladsen, SundUddannelse. Med købet styrker og udbygger PreviaSundhed sine kompetencer indenfor sundhedsledelse og strategisk rådgivning og tilegner sig en stærk platform indenfor sundhedsuddannelse.

SundUddannelses spidskompetencer:

  • Sundhedsledelse
  • Strategisk sundhedsfremme
  • Kompetenceudvikling af personale indenfor sundhed
  • Uddannelse og rådgivning
     

PreviaSundhed ser store fordele ved købet

Købet af SundUddannelse er med til at styrke vores strategiske og forebyggende indgang til sundhed – ved at integrere to af Danmarks mest erfarne sundhedsvirksomheder, kan vi nu i endnu højere grad tilbyde sundhedsydelser, der er både sundhedsvidenskabeligt og strategisk funderet i organisationen og hjælpe danske virksomheder og kommuner med at få effekt af deres sundhedsinvesteringer.
Adm. Direktør, Annemette Arndal-Laurtizen, PreviaSundhed.

Strategisk sundhedsfremme

SundUddannelses mission er at hjælpe danske virksomheder, både offentlige og private, med at tænke og arbejde strategisk med sundhed - bl.a. ved at uddanne nøglepersoner til at lede og drive forandringsprojekter med sundhed og trivsel i fokus. Blandt kunderne tæller en lang række store danske virksomheder og kommuner som bl.a. TDC, SAS, København, Odense, Aalborg og Tønder Kommune.

Virksomhedens spidskompetencer er sundhedsledelse, strategisk sundhedsfremme, forankring af sundhedsfremme på såvel ledelses- som medarbejderniveau samt kompetenceudvikling af personale inden for sundhed, trivsel, kommunikation og organisering. Produkterne omfatter både kurser, uddannelse, procesledelse og rådgivning.

SundUddannelse har bl.a i samarbejde med Martin Spang Olsen, Sundhedsstyrelsen og BrancheArbejdsmiljøRådet Finans/ Offentlig Kontor & Administration udviklet et sundhedsfremmende projekt under navnet ”Krop & Kontor”, der har skabt sundere kontorarbejdspladser på Rigshospitalet, Aalborg Universitet, SAS og i Bornholms Regionskommune.

Sundhedsvidenskabelig tilgang koblet med stor praktisk erfaring

Særegent for SundUddannelse er deres videnskabelige tilgang til sundhed koblet med stor praktisk erfaring, hvor dialog, tillid, humor og den skæve tilgang til at arbejde med sundhed vægtes højt. To af virksomhedens stiftere, Just Bendix Justesen og Mads Andreasen, er begge engagerede i det danske sundhedssystems forskningsarbejde.

Mads Andreasen er bl.a. en af eksperterne bag Dansk Standards Sundhedsledelsesstandard og har været med til at udarbejde Sundhedsstyrrelsens model til at arbejde med sundhed og trivsel. Just Bendix Justesen arbejder pt. på en Ph.d omkring sundhedsfremme på arbejdspladsen som forandringsprojekt.


Tekst: Annemarie Jørvad
Foto: SundUddannelse

Den sundhedsvidenskabelige tilgang ser PreviaSundhed som en stor styrke:

SundUddannelses produkter er baseret på forskning og den nyeste viden og erfaringer fra såvel store og små arbejdspladser i offentligt og privat regi – de har fingeren på pulsen, er nytænkende og har stor erfaring i de organisatoriske processer omkring sundhedsledelse. Begge dele er vigtigt, når man skal lykkes med en sundhedsinvestering.
Adm. Direktør, Annemette Arndal-Lautitzen, PreviaSundhed.

Den fulde sundhedspakke

Just Bendix Justesen og Mads Andreasen, ser frem til at fortsætte indsatsen for SundUddannelse i PreviaSundhed regi og påpeger de store fordele ved synergieffekten:

Ved at gå sammen med PreviaSundhed sikrer vi, at vores kunder får de bedste forudsætninger for at opnå effektive resultater indenfor sundhedsfremme og forebyggelse – vores produkter supplerer hinanden godt, og sammen kan vi tilbyde den fulde sundhedspalette fra analyse, til uddannelse, rådgivning, indsats, implementering og effektmåling. Samtidig kan vi sikre, at branchen fortsat udvikler sig i den rigtige retning og gør det muligt at udbrede sundhedsydelser med fokus på strategisk ledelse og uddannelse.
Mads Andreasen, SundUddannelse. 

Just Bendix Justesen bliver Udviklingsdirektør i PreviaSundhed og får ansvaret for den videre udvikling af PreviaSundheds produkter, strategier og markeder.

Mads Andreasen bliver afdelingschef i Odense og vil ydermere fungere som konsulent med ansvar for strategisk arbejde med sundhed.

Læs mere om SundUddannelse ydelserne her:
www.previasundhed.dk
SundUddannelse

For yderligere spørgsmål kontakt:

Adm. Direktør, Annemette Arndal-lauritzen – aal@previasundhed.dk - mobil:20 33 26 49

Udviklingsdirektør, Just Bendix Justesen - jj@previasundhed.dk - mobil: 41 77 79 51

Marketing- og kommunikationschef, Annemarie Jørvad – aj@prviasundheds.dk – mobil: 22 87 87 36

PreviaSundhed A/S - Borgervænget 3, 2. sal, 2100 København Ø - Tlf. 7020 1665 - CVR 21083488