Et succesfuldt samarbejde
PreviaSundhed har siden 2005 med stor succes etableret og drevet det interne fitnesscenter hos Maersk på Esplanaden og stillet både udstyr, personale og instruktører til rådighed. Samarbejdet kom i stand ud fra et ønske fra Maersk om at sætte ekstra fokus på medarbejdersundhed. Med PreviaSundheds store erfaring i at drifte in-house fitnesscentre har de i samarbejde skabt en sundhedsordning som medarbejderne bruger aktivt og med stor begejstring.
Annika Strøm fra Maersk er en af de flittige og meget tilfredse fitnessudøvere – hun fortæller:
Efter at vi fik vores eget fitnesscenter her på Esplanaden, gør jeg meget mere for at holde mig fit og sund. Det motiverer mig – jeg arbejder bedre og mere effektivt og mere koncentreret, når jeg er i god form. Jeg får en masse energi af at træne – både på arbejdet og derhjemme og føler mig bedre tilpas både fysisk og psykisk. Instruktører og personale er meget professionelle – de er rigtig gode til at motivere mig, der er en masse aktiviteter at vælge imellem, og der er en fantastisk atmosfære i centeret. Det er skønt at træne sammen med en masse glade og hårdtarbejdende arbejdskolleger.
Et topmoderne center med mange træningsmuligheder
Omkring 700 medarbejdere er tilmeldt fitnessordningen. Alle har fri adgang til personlig vejledning og har mere end 20 forskellige holdaktiviteter at vælge imellem – f.eks. yoga, Zumba og Indoor Cycling. Alle aktiviteter er meget populære hos medarbejderne - særlig fordi det er de samme træningstilbud, som du møder i et kommercielt fitnesscenter. Herudover arrangeres der en række spændende events.
Catherine Marsal fra PreviaSundhed og tidligere professionel cykelrytter, er daglig leder af centeret og har stor personlig erfaring med både sundhed, træning og coaching. Hun fortæller, at fitnesscenteret bliver flittigt besøgt hver dag både før og efter arbejdstid og i frokostpausen. Hun oplever en masse glade brugere, og mange kommer selv og fortæller, hvordan de oplever at træningen giver dem meget mere energi i hverdagen. Catherine fortæller:
Med Maersk fitness tager vi hånd om Maersk’s medarbejderes sundhed og fokuserer på deres trivsel og velvære. Stress og livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk, diabetes og vægttab er vores hovedfokus. Det er meget motiverende for mig at være med til at forbedre medarbejdernes sundhed og nedsætte deres stress niveau. Mange bruger fitnesscenteret hver dag, og derfor opstår der en særlig tillid mellem instruktører og medlemmer. Jeg er taknemmelig for den store interesse for vores center, og det er skønt at se, hvordan vores medlemmer både forbedre deres helbred og sundhed og er glade for deres arbejdsmiljø på samme tid.