Kroppens fedtprocent er et udtryk for, hvor stor mængde fedt ens krop indeholder. Kender man kroppens fedtprocent, kan man f.eks. bruge det til at afgøre om et ønsket vægttab er realistisk.
Hvornår måles fedtprocent?
Ved et sundhedstjek kan du få målt din fedtprocent. Får du lavet målingen gentagne gange, kan du følge udviklingen i fedtprocent i forhold til muskelmasse. Er du i færd med et vægttab, kan du se hvor meget fedt du reelt har tabt, og hvor meget muskelmasse, du har taget på. Du får overblik over balancen mellem fedt- og fedtfri masse.
Anbefalinger for fedtprocent
Kvinde
20 - 39 år:
1-21 % (Undervægtig), 21-33 % (Anbefalet), 33-39 % (Overvægtig), 39- % (Meget overvægtig)
40 - 59 år:
1 - 23 % (Undervægtig), 23 - 34 % (Anbefalet), 34 - 40 % (Overvægtig), 40 - % (Meget overvægtig)
60 - 79 år:
1 - 24 % (Undervægtig), 24 - 36 % (Anbefalet), 36 - 42 % (Overvægtig), 42 - % (Meget overvægtig)
Mand
20 - 39 år
1-8 % (Undervægtig), 8-20 % (Anbefalet), 20-25 % (Overvægtig), 25 - % (Meget overvægtig)
40 - 59 år
1-9 % (Undervægtig), 9-22 % (Anbefalet), 22-28 % (Overvægtig), 28 - % (Meget overvægtig)
60 - 79 år
1-13 % (Undervægtig), 13-25 % (Anbefalet), 25 -30 % (Overvægtig), 30 - % (Meget overvægtig)
Kilde: Based on WHO guidelines
Måling af fedtprocent
Hos PreviaSundhed måler vi din fedtprocent ved hjælp af vores avancerede vægt fra Tanita. Den ligner en almindelig badevægt, men er et mere avanceret måleredskab. Via uskadelige elektroniske impulser, som bliver sendt op gennem dine fødder, bliver din fedtprocent, væskebalance, knoglemasse og muskelmasse målt.
Vægten måler disse faktorer ud fra kroppens bioelektroniske modstand (såkaldt bioimpedans). Modstanden er forskellig, fordi fedtmasse og fedtfri-masse (muskler, knogler, væv, organer og vand) har forskellig ledeevne. På baggrund af køn og højde beregnes fedtprocenten.