Body Mass Index, forkortet BMI, eller kropsmasseindeks kan bruges som en rettesnor til at se, om du vejer for meget i forhold til din højde og er et nyttigt værktøj i forbindelse med vægttab.
BMI – kort fortalt
Udregning af BMI har en vejledende værdi for alle med en standard muskelmasse og, som ønsker at vide mere omkring deres vægt. BMI bruges ofte i forbindelse med udregning af overvægt. Meget trænede personer kan ikke bruge BMI. Her må man i stedet lade sig vejlede af taljemål og eventuelt fedtprocent. Gravide kan heller ikke bruge BMI vejledende.
Udredning af BMI
Udregning af BMI = Body Mass Index foretages ved at dividere vægt i kg med højde gange højde i meter. Vægt i kilo / (Højde x Højde i meter) = BMI Eksempel: 87 kg / (1,85 m x 1,85 m) = 25,6 BMI.
BMI og overvægt
Hvis du vejer for meget, kan det skyldes, at du har for meget fedt på kroppen i forhold til, hvor meget dine muskler, knogler og organer vejer. Køn, alder og fysisk aktivitet spiller en afgørende rolle for, hvor meget fedt du har. Overvægt øger risikoen for at få forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme, Type 2 diabetes og kræft. Det gælder især, hvis du er svært overvægtig. Af hensyn til helbredet anbefales det derfor, at overvægtige taber sig.
I Danmark er hver anden mand og hver tredje kvinde overvægtig (BMI 25-29,9), mens hver tiende voksen er svært overvægtig (BMI over 30).
Måling af BMI
Hos PreviaSundhed måler vi dit BMI vha. vores Tanitavægt.