Fakta om stress

Vi kender alle til at have travlt og føle os lidt småstressede – men der er stor forskel på kortvarig – og langvarig stress. Kortvarig stress er normalt og er ikke skadeligt. Kortvarig, akut stress oplever vi, når en situation presser os og bringer vores krop i alarmberedskab. Det sætter gang i vores autonome nervesystem, som pumper hormonerne adrenalin og kortisol ud i kroppen. Formålet er at skærpe sanserne og gøre os i stand til at handle. Bagefter slapper kroppen igen af og restituerer sig. Det er den langvarige stress, der er farlig for vores helbred.

Langvarig stress skal tages alvorligt

Langvarig stress mistænkes for at kunne føre til sygdom som f.eks. hjerte- og karlidelser samt depression. Derfor er det vigtigt, at man tager hånd om sin stress og eventuelt opsøger en læge og får en faglig lægelig vurdering, hvis stressen tager overhånd.

Langvarig stress er ubehagelig – det er glædesløst at være i en vedvarende tilstand af anspændthed og ulyst. Personer, der har oplevet vedvarende stress, fortæller, at livet bliver et spørgsmål om at klare dagen og vejen og holde ud – uden at tænke for langt. Efterhånden kan man miste evnen til at se, hvornår man er ude over grænsen for, hvad man kan holde til. Personer med langvarig stress overser ofte faresignalerne og får derfor ikke stoppet op og sagt fra i tide.

Derfor er det vigtigt, at du lærer dine personlige signaler at kende – og reagerer på dem. Der er også god grund til at tage det alvorligt, hvis dine nærmeste siger, at du virker stresset. Omvendt er det vigtigt, at du siger til, hvis det er en af dine nærmeste, der viser tegn på stress. Familien og de nærmeste kolleger kan være bedre end en selv til at vurdere, om man er stresset.

Stress og konsekvenser for helbredet

Sundhedsstyrelsen har samlet en lang række informationer om langvarig stress og konsekvenser for helbredet – her er de vigtigste:

• Langvarig stress opleves som en tilstand af vedvarende anspændthed og ulyst
• Stress sætter gang i vores autonome nervesystem, som pumper hormonerne adrenalin og kortisol ud i kroppen. Formålet er at skærpe sanserne og gøre os i stand til at handle. Bagefter slapper kroppen igen af og restituerer sig. Ved langvarig stress får kroppen ikke ro til at restituere sig
• Langvarig stress kan være farligt for helbredet - fordi kroppen ikke er skabt til at være i konstant beredskab hver dag i lang tid. Kroppen undertrykker f.eks. vores behov for mad eller søvn. Det går ud over dit helbred og velbefindende
• Langvarig stress kan overbelaste hukommelsen og koncentrationen, så de “sætter ud”.
• Ved langvarig stress får man for meget sukker og fedt i blodet, og det belaster hjertet, kredsløbet og reguleringen af blodsukkeret
• Langvarig stress giver forhøjet blodtryk, som også belaster hjertet og kredsløbet
• Langvarig stress svækker immunforsvaret, så man bliver mere modtagelig for infektioner

Sundhedsstyrelsens gode råd til, hvordan du forebygger stress:

Kend dine signaler

• Foretag en stress-test til at vurdere, hvor stresset du er, og til at lære dine stress-signaler at kende
• Noter, hvis du har andre gener end dem fra testen, så du ved, hvad du skal være opmærksom på
• Spørg dine nærmeste, om de lægger mærke til tegn på, at du er stresset – og hvilke
• Gentag dette, hver gang du har en periode, hvor du føler dig stresset

Kend dine belastninger

• Er det arbejdet, familielivet, fritidsaktiviteterne eller balancen mellem dem, der belaster dig?
• Skriv ned, konkret og præcist, hvad du synes er belastende i din dagligdag
• Lav en liste over alle dine gøremål og opgaver, både på arbejdet og hjemme
• Vurder, hvad der giver stress, hvad der giver glæde, hvad der er virkelig vigtigt, og hvad du kunne lade være med at gøre.

Det kan du selv gøre i dagligdagen

• Lav en realistisk plan for, hvad du skal nå i løbet af dagen
• Indlæg hver dag små pauser, der giver pusterum. Spring ikke frokostpausen over. Pauser giver ny energi
• Sørg for, at motion bliver en del af din hverdag. Det forebygger og afhjælper stress
• Sørg for at få tilstrækkelig søvn og hvile i det daglige. Det forebygger og afhjælper stress
• Hold dit forbrug af tobak, alkohol og andre stimulanser på et lavt niveau. Stimulanser øger kroppens belastning og kan påvirke søvnen 
• Overvej at dyrke meditation og afspænding. Det kan for nogle give indre ro. Tal med andre (kolleger, familie, venner) om belastningerne og om, hvordan du oplever det
• Dyrk det, der giver dig glæde – og sæt tid af til det. Det kan være at dyrke en hobby, være i naturen, lege med børn eller andet. Glæde giver ny energi
• Hvis det først og fremmest er arbejdet, der presser dig, skal problemet først og fremmest løses der. Stress på arbejdspladsen er ikke kun et problem for den enkelte, men for hele arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at du taler med din nærmeste leder, dine kolleger og din tillids- og sikkerhedsrepræsentant
• Sig nej, sig fra, sig pyt! Lad ikke andres måde at gøre tingene på bestemme, hvad du selv kan og vil. Lad dig ikke gå på af mindre vigtige fejl, forhindringer og ærgrelser.

Kilde: Sundhedsstyrelsen