Når du motionerer eller er fysisk aktiv, er du sikkert stødt på begrebet kondital og hørt om vigtigheden af at have en god kondition og et godt kondital.
Et godt kondital giver overskud i hverdagen
Jo højere dit kondital er, jo bedre er din kondition og fysiske form. Undersøgelser viser, at det er vigtigt at have et godt kondital – det har betydning for din livskvalitet. Jo bedre kondi du har – des bedre er du i stand til at klare dagligdagens gøremål, og et godt kondital er med til at forebygge en lang række sygdomme samt har en positiv indvirkning på psyken.
Konditallet er kroppens evne til at optage og forbruge ilt i forhold til kropsvægten - dvs. din maksimale iltoptagelse divideret med din kropsvægt. Derfor kan et simpelt vægttab være med til at forbedre dit kondital. Et godt kondital betyder, at du ubesværet kan bevæge dig rundt dagen igennem på trapper, bakker, ved almindelig gang osv. Et godt kondital kan således have en kraftig påvirkning på, hvordan du oplever din livskvalitet.
Åstrands et-punkts test – nem og hurtig måling af kondital
Hos PreviaSundhed benytter vi os af både Åstrands et-punkts test samt en Polar test. Her beskrives Åstrands et-punkts testen – den har været anvendt i mere end 40 år og er meget pålidelig. Testen foregår på en kondicykel. Der arbejdes i 5 minutter med en submaksimal belastning, dvs. en belastning, som ikke kræver at testpersonen skal op og arbejde med sin maksimale puls. Belastningen skal ikke føles hård, men testpersonen skal blive lettere til moderat forpustet.
Der arbejdes ved enten 50, 75, 100 eller 150 watt, og din puls skal stabilisere sig i området 110-150 pulsslag i minuttet efter de 5 minutters arbejde. Pulsen aflæses på kondicyklen via 2 målingspunkter.
Testen udføres nemt og hurtigt og er, som et instrument til, at måle ændringer i konditionen over tid, ganske glimrende. De anvendte sammenhænge mellem submaksimal puls, arbejdsbelastning, alder og iltoptagelse er fundet gennem regressionsanalyse på et stort antal forsøgspersoner.
Har du brug for at forbedre dit kondital, hvilket der altid er plads til, kan du altså dels tabe dig i vægt, men du kan også prøve at øge din maksimale iltoptagelse. Det gøres ved at arbejde ved høj puls, hvor du føler dig presset. F.eks. ved intervaltræning.
Konditalstabel - Hvad er et godt kondital?
Hvad er egentlig et godt kondital? Svaret afhænger af hvad man sammenligner sig med. Nedenstående 2 tabeller hentet fra www.motion-online.dk, gælder for almindelige mennesker, der ikke dyrker idræt på konkurrenceplan.
Normalbefolkning - mænd:
|
Alder
|
Meget Lavt
|
Lavt
|
Middel
|
Højt
|
Meget Højt
|
|
5-14
|
< 38
|
39-43
|
44-51
|
52-56
|
> 57
|
|
15-19
|
< 43
|
44-48
|
49-56
|
57-61
|
> 62
|
|
20-29
|
< 38
|
39-43
|
44-51
|
52-56
|
> 57
|
|
30-39
|
< 34
|
35-39
|
40-47
|
48-51
|
> 52
|
|
40-49
|
< 30
|
31-35
|
36-43
|
44-47
|
> 48
|
|
50-59
|
< 25
|
26-31
|
32-39
|
40-43
|
> 44
|
|
60-69
|
< 21
|
22-26
|
27-35
|
36-39
|
> 40
|
|
70-
|
<19
|
20-24
|
25-32
|
33-37
|
>38
|
Normalbefolkning - kvinder:
|
Alder
|
Meget Lavt
|
Lavt
|
Middel
|
Højt
|
Meget Højt
|
|
5-14
|
< 34
|
35-39
|
40-47
|
48-51
|
> 52
|
|
15-29
|
< 28
|
29-34
|
35-43
|
44-48
|
> 49
|
|
30-39
|
< 27
|
28-33
|
34-41
|
42-47
|
> 48
|
|
40-49
|
< 25
|
26-31
|
32-40
|
41-45
|
> 46
|
|
50-64
|
< 21
|
22-28
|
29-36
|
37-41
|
> 42
|
|
65-
|
<19
|
20-26
|
27-34
|
35-39
|
>40
|
Topidrætsfolk i konditionskrævende idrætsgrene ligger som regel over 70. De allerhøjeste der er målt ligger i 90'erne. Hvis du regner dig selv for konditions-idrætsmand i verdensklasse bør du vurdere dig selv ud fra nedenstående tabel:
Verdensklasseatleter (løb, cykling, roning, langrend etc.)
|
|
Meget Lavt
|
Lavt
|
Middel
|
Højt
|
Meget Højt
|
|
Mænd
|
< 60
|
60-70
|
70-80
|
80-90
|
> 90
|
|
Kvinder
|
< 50
|
50-58
|
58-64
|
64-72
|
> 72
|
Link: www.motion-online.dk
Link: Åstrands et-punkts test